Keltisk knude

En keltisk knude (irsk: snaidhm Cheilteach, walisisk: cwlwm Celtaidd, kornisk: kolm Keltek, skotsk gælisk: snaidhm Ceilteach) er en type af knude og stiliseret grafisk repræsentation af knuder der bruges til dekoration, og i særdeleshed i keltisk insulær kunst. Disse knuder kendes især for deres brug i ornamenter på kristne monumenter og manuskripter, som Lichfieldevangelierne, Book of Kells Lindisfarneevangelierne. De fleste er uendelige knuder og mange er variationer af kurvefletknuder.

Sammenflettede mønstre kendes tilbage fra slutningen af Romerriget.^[1] Knudemønstre optræder i tredje og fjerde århundrede e.v.t. og kan ses på romerske gulvmosaikker. Udvikling af knudemønstre ses i byzantinsk arkitektur, illuminerede manuskripter, koptisk kunst, keltisk kunst, islamisk kunst, bogilluminationer fra Kijevriget, ethiopisk kunst og europæisk arkitektur og bogilluminationer.

Keltiske knudedesigns blev populære i tatoveringer i USA i 1970'erne og 1980'erne.^[2]

1. ^ Trilling, James (2001). The Language of Ornament. World of Art. Thames and Hudson. ISBN 978-0500203439.
2. ^ Shapiro, Ari (25. november 2014). "The American Origins Of The Not-So-Traditional Celtic Knot Tattoo". NPR. Arkiveret fra originalen 23. januar 2019.